Regler ved bilsyn

27. september 2020

Dette indlæg er sponsoreret. 

Har du svært ved at finde rundt i regler vedrørende bilsyn?

Hvis du er ejer af en bil, kan du ikke komme udenom, at den indimellem skal synes. At få bilen synet er både en sikkerhed for dig selv, idet du kan få autoriseret personale til at eftertjekke om alt er, som det skal være. Derudover er det også lovpligtigt for at kunne køre på offentlige veje med din bil.

 

Hvor ofte skal din bil til syn?

Hvis du er ejer af en almindelig personbil eller varebil, bliver den indkaldt til periodisk bilsyn 4 år efter, at den er indregistreret, hvorefter bilen skal synes hvert 2. år. Dog skal det bemærkes, at synsmønsteret ikke er 100% fast, da man eksempelvis kan vælge at syne sin bil ved ejerskift eller ved montering af anhængertræk. Dette betyder, at hvis din bil oprigtigtalt står til at skulle synes i 2020, men den blev rent faktisk synet ved ejerskift i 2019, tilpasser systemet sig selv, og bilen vil derfor først bliver indkaldt til syn i 2021.

Hvis man er indehaver af en registreret veteranbil eller en bil, der er over 40 år gammel, er du så heldig, at bilen kun skal synes hvert 8. år.

 

Status på bilen efter bilsyn

  • Godkendt
  • Betinget godkendt
  • Kan godkendes efter omsyn
  • Ikke godkendt

 

Hvis din bil bliver godkendt, lever den op til de gældende synsregler, hvorfor der ikke er noget, der skal laves på den.

Hvis din bil bliver betinget godkendt, er det ensbetydende med, at der er fundet en fejl, der skal laves, men det er ikke i et omfang, der kræver, at den bliver synet igen. Dette betyder, at fejlen skal laves, men du skal ikke ind i synshallen før det næste syn 2 år senere.

Hvis den kommer i gruppen ’kan godkendes efter omsyn’, skal den fejl, der er på bilen udbedres, hvorefter bilen skal til syn igen. Hvis fejlen derved er udbedret, må bilen lovligt køre på vejene igen.

Hvis bilen ikke bliver godkendt, lever bilen ikke op til de regler, der er forbundet med dansk lov. Biler, der ikke bliver godkendt, har fejl i så stort et omfang, at bilen er skadelig for færdselssikkerheden eller miljøet. Af denne grund skal bilen synes på ny, enten i form af et omsyn eller et helt nyt syn på bilen.

 

Hvad kan du selv tjekke inden syn?

Inden du skal til syn med din bil, kan du tjekke følgende for at øge dine forudsætninger for, at bilen gennemgår synet:

  • Lygter
  • Dæk
  • Nummerpladelys
  • Vinduesviskere
  • Bremselys
  • Forkert hældning på forlygter
  • Håndbremse
  • Udstødning

Ved at have tjekket disse ting på forhånd, der typisk bliver påtalt i synshallen, sikrer du, at det ikke er ”småting”, der er afgørende for, at din bil ikke går igennem synet 1. gang.