Køb frimærker online

1. november 2021

Hvor kan du købe frimærker online?

I en tid, hvor det meste er digitaliseret, er frimærker blevet et mere og mere sjældent samlingsobjekt. I dag sælges de fleste frimærker online på auktioner, så om du er en ny eller erfaren samler, så kan du nemt hoppe ind og byde på auktionen og se, om heldet er med dig. Ofte kan der både være enkeltmærker, plancher, kasser eller større partier på online frimærkeauktioner både ugentligt og månedligt.

 

Hvem køber brugte frimærker?

Engang var frimærker overalt. Håndskrevne breve var ligeså normale som digitale beskeder i dag, og skulle du jo få sendt noget med postvæsnet, så var et frimærke nødvendigt. Men i dag er det sjældent, at du støder på en person med både frimærker og håndskrevne breve. Så hvem køber det egentlig? Det er ofte samlere, som gør det. Det kan både være folk, der har samlet i lang tid, men også begyndersamlere, der lige er begyndt. I det daglige bliver frimærker sjældent brugt i dag, så der er god mulighed for at samle på et hav af unikke frimærker, der giver en bid af fortiden.

 

Hvor kan du få vurderet dine frimærker?

Har du en samling af frimærker, som du gerne vil have vurderet, så kan du få det gjort ved et auktionshus. Der bør være en vurderingssagkyndig til stede, som kan hjælpe med at fastsætte og vurdere værdien af din samling. Inden du tager din frimærkesamling til auktionshuset for at få den vurderet, så er der visse ting du kan gøre, for at spare den vurderingssagkyndige tid: start med at gennemgå dine frimærker, og sorter alle defekte frimærker fra. Har du et frimærke der er stemplet grimt eller for hårdt, eller et frimærke, der mangler takker, så bør du også sortere denne fra, da de ikke tæller med. Når du altså har sorteret i din frimærkesamling, så er du klar til at få den vurderet!