Hvad er zoneterapi?

2. februar 2021

Zoneterapi er en gammel behandlingsform, der overalt i verden har været og stadig bliver brugt til at behandle alle mulige forskellige tilstande. Teknikken er baseret på en teori om, at alle dele af kroppen har hver sin zone i fødderne. Det vil sige, at en zoneterapeut masserer dine såkaldte reflekspunkter i fødderne for at afhjælpe et eller flere problemer andre steder i kroppen. På den måde fjernes ubalancer eller forstyrrelser i din krop, så du kan leve smertefrit og uden problemer.


Derfor er zoneterapi godt for kroppen

En anden god egenskab ved zoneterapi som behandlingsform er, at det kan hjælpe med at rense kroppen for eventuelle affaldsstoffer. Hvis det gør ondt at blive behandlet med denne form for teknik, er det et tegn på mindre gode organer. Zoneterapi kan derfor bidrage til, at du opdager eventuelle skavanker i tide, så det kan nå at blive behandlet, inden det bliver alvorligt.  Derudover kan du ved behandling af zoneterapi blive afhjulpet af allergier, astma, fordøjelsessmerter, fertilitetsproblemer, hovedpine, hormonelle ubalancer og meget mere. Det er derfor ikke kun til fysiske smerter eller udfordringer. Du kan altid kontakte din nærmeste zoneterapeut for at finde ud af, om han eller hun kan hjælpe dig.


Sådan foregår en behandling:

Med zoneterapi ligger fokus på at bringe hele din krop i balance. En behandling foregår ofte på den måde, at du fortæller behandleren om det, du ønsker hjælp til. Derefter forsøger zoneterapeuten at rengøre dig indefra gennem en slags fodmassage. En uddannet zoneterapeut kan mærke, hvordan dine reflekspunkter og din krop responderer i henhold til hinanden. Derfor kan din krop og især dine fødder godt føles ømme efter en behandling, men det er kun et tegn på, at der er blevet løsnet op for nogle ømme punkter i din krop.