Mit afløb er stoppet! Hjælp!

14. januar 2021

De fleste oplever på et tidspunkt et stoppet afløb. Når du er så uheldig, er der en række gode tips, du kan følge for, at dit afløb igen er funktionelt.

Det første du skal gøre, er at finde ud af årsagen til, at afløbet af stoppet. De typiske årsager er menneskeskabte. I køkken er det typisk fedt, madrester og andre urenheder, hvor det på badeværelset ofte er hår og overskudssæbe, der er de store syndere.

 

Følg disse råd, hvis du har problemer med afløbet

  • Hæld kogende vand i afløbet. Hvis der stadig er lidt gennemløb i afløbet, kan du hælde kogende vand derned.
  • Rens afløbet. Du kan med fordele tage risten af afløbet og få renset det for skidt og snavs, hvorved du øger sandsynligheden for, at vandet frit kan løbe ned i afløbet.
  • Rens afløbet med cola. Du skal gøre således, at du hælder en halv liter cola i afløbet, og lader det virke i et par timer. Efter et par timer hælder du to liter kogende vand oveni, hvilket skulle løsne proppen i afløbet.
  • Brug højtryksrenser. Hvis du ejer en højtryksrenser, kan du forsøge, om du kan løsne sæben med en særlig kloakrenserslange, hvilken kan købes som ekstraudstyr. Dog skal du være opmærksom på konsekvenserne, hvis tiltaget ikke lykkes. I dette tilfælde vil vandstanden vil vandstanden stige.

 

Sådan kan du rense vandlåsen under håndvasken

De fleste håndvaske anvender en lukket vandlås. Dette gør vandlåsen til en meget snæver passage i afløbet, hvorfor afløbet også har en tendens til lettere at stoppe. Den bedste og mest effektive måde at rense vandlåsen på er at skrue pungen af og tømme vandlåsen for hår og andet skidt. Dog kan det i nogle tilfælde være besværligt at komme til vandlåsen, hvis det er på badeværelset, den skal renses. Især hvis du har en af de populære håndvaske, hvor der er skuffer under. For at kunne komme til vandlåsen, skal skufferne derfor trækkes ud, og i nogle tilfælde skal bagbeklædningen også tages af.

 

Undgå brugen af kemi til at rense afløbet med

Mange bruger kautisk soda, saltsyre eller andre former for stærk kemi til at rense afløbet med, men kemien i afløbsrensen kan medvirke til at skade opløbet. Her er der især tale om de gummimembraner, der sidder i afløbsrørene.

 

Kontakt en kloakmester

Hvis du allerede selv har forsøgt dig med ovenstående råd, kan du med stor fordel kontakte en kloakmester, er kan yde dig god kloakservice og hjælpe dig med at fikse dit problem.