Ny i haven? Det skal du vide

18. marts 2020

Nemme blomster til dig, der ikke har grønne fingre

Hvis du er ny i haven, kan det være svært at navigere i de oceaner af forskellige blomster, buske og planter, der findes. Det, der er endnu sværere, er at gennemskue, hvordan man vander, vedligeholder og generelt holder sine blomster flotte. Det kan være svært som ny i haven at skulle tage hensyn til frostfølsomme blomster eller måske blomster, der kræver for meget opmærksomhed. Dit spørgsmål lyder måske: ”Hvilke blomster er så nemme at holde?” Og svaret er, at der faktisk er flere blomster, der kan overleve det danske vejr uden at blive tildækket om vinteren, og som ikke så let bliver angrebet af svampesygdomme.

 

Sådan passer du dine blomster i de forskellige sæsoner

Vi anbefaler stauder, løgplanter eller måske roser, fordi det er blomster, der er forholdsvis nemme at holde. Stauder kommer eksempelvis igen hvert år og kræver ikke nogen special form for vedligeholdelse. Stauder er farverige, og så dækker de jorden, så der ikke kommer nær så meget ukrudt. Der findes mange forskellige sorter, så du kan vælge de stauder, du bedst kan lide.

Hvis du er bekymret for, hvordan du passer haven om sommeren eller vinteren, kan vi anbefale dig at prøve kræfter med stauder. De visner ned om vinteren og blomstrer frem om sommeren. Der kræves derfor ingen beskæring af blomsterne.

 

Besøg en planteskole, hvis du mangler inspiration

Hvis du ikke har den store viden om blomster, kan du passende besøge en planteskole, der kan hjælpe dig. På en planteskole kan du få viden og vejledning til pasning og pleje af blomster i haven. De professionelle gartnere står klar med deres ekspertise til at hjælpe og inspirere dig.