For lidt søvn er skadeligt

13. august 2018

Mange mennesker prioriterer ikke søvn højt nok, og dette kan have nogle fatale konsekvenser, for ens helbred. Flere og flere får søvnproblemer, og finder det svært at falde i søvn om aftenen, grundet en stresset hverdag på arbejdet, eller for meget tid foran computerskærmen, telefonen og tabletten.

Søvn er en af de vigtigste ting for kroppen. Søvn giver kroppen mulighed for at genstarte systemet til næste dag, så man kan føle sig udhvilet og frisk. Får man ikke den nødvendige søvn og ro, kan kroppen ikke nå at følge med. For lidt søvn kan have nogle ubehagelige bivirkninger, som kan have en stor indflydelse på ens liv.

De dårlige bivirkninger af for lidt søvn er b.la.:

  • Depression
  • Svækket immunsystem
  • Hjerteproblemer
  • Overvægt
  • Diabetes
  • Træthed

 

Hvor meget søvn skal man have?

Søvnmønsteret for folk kan varierer meget, men man har et udgangspunkt at gå efter, når man taler om søvn. Den nødvendige søvn ændrer sig fra man er barn, til man er voksen. Som udgangspunkt skal børn under 10 have meget mere søvn end en voksen skal. Dette skyldes, at kroppen skal bruge mere søvn i processen, når man vokser.

 

Antallet af nødvendige timers søvn, ser således ud:

  • 6-7 årige skal have omkring 12 timers søvn
  • 8-9 årige skal have omkring 11 timers søvn
  • 10-12 årige skal have omkring 10 timers søvn
  • 13-19 årige skal have mellem 8-10 timers søvn
  • 20+ årige skal have omkring 8 timers søvn

Flere og flere lider af søvnproblemer

Søvnproblemer

Omkring 450.000 danskere lider af søvnproblemer. Dette tal er alarmerende højt. En af grundene til, at flere og flere lider af søvnproblemer er den stigende digitalisering i vores hverdag. Telefoner, tablets og computere har fået en større og større rolle i vores hverdag. Disse apparater har også fundet sig vej ind til de flestes soveværelser, og det er her problemet opstår. Skærme har et lysniveau, som snyder hjernen til at tro det er dag. Når man ligger med telefonen eller ens tablet om aftenen, forvirrer man hjernen og stopper for den naturlige process, for at blive træt og falde i søvn.

 

Her er nogle gode tips og tricks man kan prøve, hvis man har søvnproblemer:

  • Slå blåt lys filter til på din telefon, computer eller tablet
  • Køl dit soveværelse ned, inden du skal sove
  • Undgå kaffe, te og alkohol mange timer inden du skal sove
  • Dyrk motion om morgenen/eftermiddagen
  • Gå i seng på samme tid, hver eneste aften
  • Undgå mad lige inden sengetid




Klik her for mere information omkring søvnproblemer - Netdoktor.dk