Arbejdsrelateret stress

11. marts 2019

 

Arbejdsrelateret stress er et globalt voksende problem. Et problem der ikke kun går udover medarbejdernes sundhed, arbejdsliv og generelle tilværelse, men også forretningen hvor medarbejderen er ansat. De færreste bekymrer sig om virksomheden i sådanne situationer, til trods for det faktisk er dem der står tilbage uden medarbejder og med en klar problematik i arbejdsstrukturen.

Det er derfor i alles klare interesse at komme arbejdsrelateret stress til livs, om ikke andet, så lære at kontrollere eller blot håndtere det.

 

Hvad er stress? 

Stress er oftest en psykisk reaktion, der indtræder når kroppen tror den er under angreb. Inde for psykologien taler man om “flight or fight”. Dette er en funktion kroppen slår til for at forberede os på en fysisk udfordring eller kamp. Denne funktion sætter en række reaktioner i gang såsom øget tilgang af blod til musklerne, samtidig med det skruer ned for andre kropslige funktioner som fordøjelse.  

Denne funktion afgiver hormoner såsom adrenalin, kortisol og noradrenalin. Når disse frigives, giver det en ekstra energi, som i sin tid hjalp hulemanden til at tage en hurtig beslutning om hvorvidt han skulle flygte fra eller tage kampen op med en ulv eller et andet rovdyr. Hjertebanken og hurtige vejrtrækninger skyldes adrenalinen der, sammen med den ekstra energi, hjælper os til at reagere hurtigt i en situation. I dag burger vi også denne funktion, fx hvis en person løber ud foran vores bil.

 

Så funktionen er som sådan god nok, problemet opstår når funktionen sætter ind i den forkerte situation. Når blodet udelukkende sendes ud til de muskler der bruges til ”flight or fight”, nedsættes vores hjernefunktion markant. Dette gør det sværere for os at tænke klart, hvilket ikke kun er et problem i dit arbejdsliv, men også derhjemme. Hvis vi går rundt med stress i for lang tid, kan det være skadeligt for vores helbred. Et forhøjet kortisol indhold kan resultere i en stigning i sukker- og blodtryk og nedsat libido.

 

Tegn på stress

Der kan være mange grunde til at man udvikler arbejdsrelateret stress. Eksempelvis kan man føle et stort pres hvis ens opgaver og forventningerne til en er højere end det man føler man er i stand til at efterkomme. Andre grunde kan være konflikter med ledere eller kollegaer, konstante forandringer og indirekte trussel om jobsikkerhed eksempelvis på grund af nedskæringer.

Der er nogle klare tegn på om du, eller en kollega er ved at udvikle arbejdsrelateret stress. Der er de fysiske-, de psykiske- og de behavioristiske symptomer.

 

Fysiske symptomer

  • Muskelspændinger
  • Hovedpine
  • Hjertebanken
  • Søvnproblemer
  • Forstoppelse eller diarre
  • Træthed

 

Psykiske symptomer

  • Depression
  • Angst
  • Modløshed
  • Irritabilitet
  • Pessimisme
  • Følelsen af overvældelse og magtesløshed
  • Kognitive besværligheder, såsom concentration.

Behavioristiske symptomer

  • Stigning I antal sygedage eller fravær
  • Aggressivitet
  • Formindsket kreativitet og initiativ
  • Fald i arbjedspræstation
  • Problemer med sociale interaktioner
  • Humørsvingninger
  • Lav tolerance gennem frustration og utålmodig
  • Manglende interesse
  • Isolerende adfærd

 

Hvordan behandler man stress?

 

Fremgangsmåden til behandling af stress kan variere fra person til person. Ligesom vi alle er forskellige, så bør vores behandlingsforløb også være det. Vi har samlet syv gode råd der kan hjælpe dig hvis du går rundt med begyndende stress.

 

 1. Accepter at stress er en del af livet

 

Mens mange mennesker spilder tid og energi på at tænke: ”Jeg burde ikke skulle bekymre mig om det her”, er mentalt stærke mennesker klar over at tilbageslag, problemer og strabadser er overkommelige. Når en stressfuld situation opstår, så bruger de deres kræfter på at gøre hvad de kan for at gå fremad. Selv når de ikke kan ændre situationen, ved de at de altid kan tage skridt der vil forbedre deres liv.

 

2. Se problemer i tilpasset perspektiv

 

I stedet for at lade et punkteret dæk ødelægge hele ens dag, holder mentalt stærke mennesker det på afstand og i et tilpasset perspektiv. Når man får lyst til at katastroficere en mindre hændelse, som fx at en lille fejl på jobbet kan koste ens resterende karriere, så reagerer de ved at ændre deres opfattelse af situationen, og nægter at starte en negativ indre diskussion.

 

3. Tag hånd om din fysiske form.

 

Overskuddet til at have fokus på hvad kroppen behøver, er også typisk noget man ser hos folk med en stærk mentalitet. De er klar over at de ikke er i stand til at håndtere stressfaktorer uden benzin på tanken. Derfor er motion, søvn og sund kost vigtigt for din krop og din håndtering af stressede situationer.

 

4. Brug de rigtige hjælpemidler

 

Istedet for at håndtere stressrelaterede symptomer med alkohol, junkfood og andre ting der gør hverdagen lettere, så brug de sunde alternativer. Mentalt stærke mennesker tillader kroppen at føle ubehagelige følelser såsom angst, frygt og tristhed og håndterer det med det samme uden ”hjælpemidler”. Brug i stedet sunde aktiviteter, som at, gå en tur eller fordybe dig i en hobby, til at håndtere emotionel smerte.  

 

5. Skab balance mellem det sociale og asociale

 

Nogle gange vil man, i et forsøg på at undgå at se problemerne i øjnene, proppe sin kalender med aftaler. Andre håndterer stress ved at trække sig fra familie og venner. Det gælder om at skabe en balance, hvor der er plads til det sociale, selvom man er stresset og samtidig husker at tage sig tid til sig selv og sine tanker.

 

6. Anerkend dine valg på godt og ondt

 

Stress kan få folk til at føle sig som ofre af uheldige hændelser. Mentalt stærke mennesker anerkender at alt de gør, fra de står op til de går i seng, er deres valg. De siger nej til ting de ikke har lyst til og accepterer ansvaret der følger med når man tager beslutninger.

 

7. Kig efter lyset for enden af tunnellen

 

Mentalt stærke mennesker ser ikke nødvendigvis verden gennem lyserøde briller, de kan også se realistisk på tingene og se at det ikke altid er positivt, til gengæld kigger de altid efter lyset for enden af tunnelen. De ved at der kan komme gode ting ud af en stressende situation. Så i stedet for at lade en stressende situation gøre dem bitre eller hjælpeløse, vælger de at bruge oplevelsen til at blive stærkere og bedre.

 

Tag hånd om din stress

Denne artikel er tænkt som en liste med gode råd og er ikke en udarbejdet af en psykolog. Det er derfor vigtigt at du tager kontakt til en professionel hvis du genkender flere af de ovennævnte symptomer.

Der er flere muligheder når du skal bearbejde stress. Nedenfor er der to alternativer der begge har gode kompetencer til at hjælpe dig.

 

Stresscoach 

Er din stress i den begyndende fase, så kan en stresscoach muligvis hjælpe dig med at reducere og kontrollere den. En stresscoach hjælper dig med øvelser du kan bruge i dagligdagen hvis du pludselig føler stressen nærme sig.

 

Psykolog 

En psykolog er uddannet til at håndtere alle former for psykiske lidelser og er dermed bevidst om alle de ting der rør sig når det kommer til stress. Føler du at din stress er ved at vinde og er det blevet uoverskueligt at håndtere, anbefaler vi på det kraftigste at du tager kontakt til en psykolog.