Flere ledere forkæler sine medarbejdere ved juletid

20. februar 2019

Når chefen skal “julegave-shoppe” til sine medarbejdere, har der aldrig været så mange muligheder for at finde de helt rette gaver til medarbejderne, som der er i dag.

Det ses tydeligt i branchen for firmajulegaveleverandører, som er blevet betydeligt større de seneste år. Det vidner om en stigende lyst fra danske virksomhedsledere til at give sine medarbejdere en mere værdifuld, personlig og meningsfuld gave end tidligere. Den største leverandør af firmajulegaver i Danmark er Gavefabrikken, som leverer flere hundredetusinde julegaver til medarbejdere i danske virksomheder.

 

Gør det nemt at finde den rette gave

For manden bag Gavefabrikken, Nikolai Kiim, har det været vigtigt at udvikle sit sortiment af julegaver, så det altid er interessant for virksomhedslederne. Han kunne se en mulighed for at tilbyde firmagaver, der skaber glæde hos medarbejderne. Gavefabrikkens fokus har således været på at koncentrere sortimentet omkring kvalitetsprodukter til en rimelig pris for virksomhederne.

Lederne ønsker nemlig at kunne give sine medarbejdere velfortjente julegaver, som de kan bruge i mange år fremover. Tilfredsheden er da også stor. Kunderne er særligt glade for den påskønnelse over for den enkelte medarbejder og dennes familie, virksomheder som Gavefabrikken muliggør for at vise. Hos Gavefabrikken er det også en af de klare missioner med foretagendet. De skriver på deres hjemmeside; “en god og velvalgt gave katalyserer nogle af de mest positive følelser mellem modtager og giver - følelser, der kan være svære at sætte ord på i en travl hverdag”.

Og det har aldrig været nemmere for virksomhedslederne at finde de helt rigtige julegaver. Hos Gavefabrikken tilbyder de en række produkter fra nogle af de mest kendte designhuse i Danmark, som f.eks. Hay, Georg Jensen og Hornbæk, samt flere produkter, der eksklusivt sælges hos dem.

På deres hjemmeside kan man nemt finde gaver i den passende prisklasse, og skulle man have brug for mere hjælp, er deres serviceafdeling altid klar til at tage imod særlige forespørgsler. Sådan er mange gaveleverandører indrettet, og du kan hurtigt få et overblik over de mange muligheder. Som noget særligt stiller Gavefabrikken endvidere et showroom op, hvor virksomhedsledere og julegaveansvarlige kan se julegaverne med egne øjne.

 

Pas på skattefælden, når du skal købe firmagaver

Den stigende gavelyst hos virksomhederne kan i høj grad forklares med nogle gode regnskabsperioder. I Danmark har økonomien det godt, og virksomhederne leverer gode resultater. Men landets virksomhedsledere kan ikke bruge uhæmmet af midlerne på gavekøb.

Skattereglerne på området er således, at en virksomhed ikke skal svare skat af en personalegode, så længe værdien er under 800 kr. inkl. moms. Har virksomheden til gengæld intet andet givet sine medarbejdere i løbet af året, er det gældende beløb på 1.100 kr. inkl. moms.