Naturen i fokus

3. oktober 2018

Naturen på dagsordenen

Der har de seneste år været et øget fokus på miljøvenlighed, og det internationale såvel som nationale energisystem generelt. En øget interesse her har betydet, at der investeres i bæredygtige løsninger, af alle former som aldrig før, og det er ikke kun godt for pengepungen i det lange løb – det giver også pluspoint på den grønne konto.

 

En investering i fremtiden

Ser man på det overordnede energiforbrug i Danmark, er det tydeligt, at bygninger forbruger meget – både til opvarmning og el. Det betyder samtidig, at sigtet mod en mere miljøvenlig verden er afhængig af, at der i højere grad bygges med et grønt fokus. Det handler f.eks. om, at energisystemet i fremtiden skal være baseret på vedvarende energikilder, og dette kan imødekommes gennem f.eks. solcelleanlæg. De grønne bygningsløsninger er dog dyre, og en grøn omstilling må ses som en investering i fremtiden, der ikke blot hjælper vores verden til at holde længere, men som samtidig kan være en stor forretningsmæssig fordel, og som vil spare omkostninger i det lange løb.

 

Hvordan er det muligt?

Det er ofte private virksomheder og erhverv, som står bag de største byggerier og renoveringer i Danmark, og det betyder, at det i særdeleshed er vigtigt, at energisystemet kommer på planlægningsbordet her.  Det kan virke som en stor mundfuld at omdanne sit byggeri til et mere naturligt valg, men flere større danske virksomheder er allerede i fuld gang. Danhostel Copenhagen Amager er et eksempel på en virksomhed, som har valgt et større fokus på naturen. De er Ørsted klimapartner, hvilket betyder at de gennem de seneste år har fået installeret deres eget solcelleanlæg, og varmestyring på hostellet, men for bestyrerne handler bæredygtighed også om at trække naturen inden for. Derfor har hostellet i forbindelse med en større renovering, valgt organiske materialer, frodighed og naturligt lys som nogle af de vigtigste faktorer. Hostellets miljøpolitik kan findes på deres hjemmeside, og denne kan være en inspiration til, hvordan virksomheder i det små kan forbedre sin CSR og sit fokus på naturen.

 

Gør en forskel for hele samfundet

Som det helt tydeligt indikeres, vil en større interesse i grønne byggerier og vedvarende energikilder i fremtiden blive mere og mere vigtig.  Naturen i sig selv skal bringes på dagsordenen i både virksomheder og hos private, hvis vi i fremtiden vil sikre en verden mod temperaturforskelle og naturkatastrofer som følger af klimaforandringer.