Sundere hjem med ventilation

18. januar 2019

Hvad er villaventilation?

Skimmelsvamp, fugtplamager på vægge, hovedpine, tørre slimhinder og en tung følelse i kroppen er alle symptomer, man kan opleve, hvis man befinder sig et sted med dårligt indeklima. Et godt indeklima er vigtigere end man tror og kan være med til at optimere alt fra standen på din bolig, din koncentrationsevne og dit generelle velvære. Døjer man med dårligt indeklima, hvad enten det er i privaten eller på arbejdet, er det vigtigt at gøre noget ved det, før det forårsager fugtskader på boligen eller gener for beboere eller medarbejdere.

Villaventilation har vist sig at være en yderst effektiv installation, hvis man vil forbedre indeklimaet i en bolig eller ejendom. Ventilationsmaskinen suger effektivt støv fra luften i opholdsrum samt fugt fra vådrum og køkkener ud og udskifter det med frisk og ren luft udefra. Den friske luft opvarmes til en passende temperatur, så ventilationen ikke forårsager træk og uønsket kulde.

 

Hvordan installeres villaventilation og hvad koster det?

Der findes forskellige former for villaventilation. Hvilken model du skal vælge afhænger blandt andet af ejendommens faciliteter og størrelse, og her kan  en dygtig fagmand, som VVS Ekspressen  være behjælpelig med at finde den rette løsning. Anlægget består af rør, ventiler, en ventilator, varmegenvinding og filtre, som samarbejder om at suge fugt og støv ud fra ejendommens rum og føre ny, frisk og opvarmet luft ind. Villaventilationen monteres i loftet, og er der pollenallergikere i boligen, kan der installeres et filter, der sikrer at luften, der suges ind, ikke indeholder det allergifremkaldende blomsterstøv.

Prisen på villaventilation varierer afhængig af hvilken model, der installeres. De billigste modeller koster fra omkring 10.000, men det er vigtigt at rådføre sig med en erfaren og professionel fagmand, før man vælger model.

 

Hvad er fordelene ved villaventilation?

Udover at sikre et bedre og sundere indeklima ved at suge den ”beskidte” og fugtige luft ud af boligen og erstatte den med frisk, ren og opvarmet luft, er villaventilation desuden med til at bekæmpe gasarten radon. Ifølge Sundhedsstyrelsen har omkring 350.000 danske boliger et for højt niveau af den kræftfremkaldende og radioaktive gasart radon, som siver op gennem undergrunden. Gasarten kan hverken lugtes, mærkes eller ses, men med den rette ventilation, kan den sundhedsskadelige gasart nemt og effektivt bekæmpes. I og med at villaventilation effektivt renser luften i ejendommen, bekæmper den samtidig effektivt forekomsten af radon.

Det er ikke noget nyt, at god ventilation sikrer et bedre indeklima, men det er vigtigt ikke at negligere fordelene ved et godt indeklima. Udover at forebygge råd og svamp i ejendommens vægge og træværk, sikrer et godt indeklima samtidig bedre velvære og sundhed for boligens beboere.