29. juni 2019

Skrevet af Camilla Struck

Som pårørende er du med til at beslutte, hvilke salmer der skal synges kirken under både begravelser og bisættelser. For at gøre ceremonien så personlig som muligt, kan pårørende vælge salmer efter eget eller afdødes ønske. Ceremonien i kirken giver de pårørende mulighed for at sørge og mindes den afdøde under smuk salmesang, og derfor er det vigtigt at gøre sig nogle overvejelser over salmevalget. Vi har her listet nogle trin til, hvordan du vælger de helt rigtige begravelsessalmer.

 

Trin 1: Rådfør dig med præsten om muligheder

Som første step i valg af sange og salmer bør du spørge præsten, hvad dine begrænsninger er. Der er nemlig flere og flere danskere, der vælger alternative sange og salmer til ceremonien, som giver en mere personlig ceremoni. Du skal dog være opmærksom på, at præsten har det sidste ord i sang- og/eller salmevalget. Der er nogle præster, som er meget åbensindede overfor alternative sange og salmer, hvorimod andre præster er mere bestemte omkring salmevalget. Derfor er det en meget god idé at vide, hvorvidt præsten accepterer alternativer – hvis dette er dit eller afdødes ønske.

 

Trin 2: Undersøg om afdøde havde specifikke salmeønsker

Det næste trin er, at du bør undersøge, om den afdøde havde nogle ønsker til sin begravelse. Der er nogle, som udfylder Min Sidste Vilje, inden døden indtræffer. Min Sidste Vilje er et dokument, hvor man skriver sine ønsker ned til sin begravelse. Derfor kan det være værd at undersøge, om afdøde har nogle samleønsker skrevet heri. På den måde er du sikret, at ceremonien bliver afholdt, som afdøde ønskede det. Det er dog ikke altid, at Min Sidste Vilje beretter om samlevalg – eller i det hele taget er udfyldt af den afdøde. Hvis dette er tilfældet, kan du gå videre til næste trin.

 

Trin 3: Gå på opdagelse i de typiskvalgte samler og sange

Det sidste trin består i at se dig om og find ud af, hvilke muligheder der er. Salmer og sang i kirken er en meget følelsesladet seance, og derfor bør du bruge god tid på at undersøge udvalget. De mest traditionelle sange og salmer findes overalt på nettet, men de oftest brugte salmer remser vi op her.

  1. Nogle traditionelle salmevalg er blandt andet ”Altid frejdig, når du går”, ”Dejlig er jorden” og ”At sige verden ret farvel”.
  2. Et mere alternativt sangvalg, som faktisk er blevet meget populært og typisk at synge til begravelser, er Kim Larsens sang ”Om lidt bli’r her stille”.
  3. Et tredje bud på en salmesang ved begravelser er ”Du, som har tændt millioner af stjerner”.

 

Det vigtigste er…

…at samlevalget bliver et personligt valg. På diverse sider på nettet kan du lytte til salmerne og træffe dit valg derefter. Hvis salmen vækker noget i dig, kan du trygt vælge sangen/salmen til begravelsen eller bisættelsen.