Bisættelser forklaret af folkekirken

27. juni 2019

Skrevet af Camilla Struck

En bisættelse ligner på mange måder en begravelse, dog adskiller bisættelsen sig på visse punkter. I følgende indlæg vil vi guide dig og beskrive, hvordan en bisættelse foregår med afsæt i, hvordan folkekirken forklarer bisættelsen. Bisættelsen er ligesom begravelsen en meget sorgfuld begivenhed, hvor man tager afsked med den afdøde. Det er værd at vide, hvordan en bisættelse foregår, da der faktisk er rigtig mange af Danmarks befolkning, som vælger denne begravelsesform.

 

Ritualet i kirken med salmesang og præstetale

En bisættelse starter ud på samme måde som begravelsen: med smuk orgelmusik og salmesang i kirken som er valgt af de nærmeste pårørende. Ritualet i kirken er en veksling mellem salmer og tale ved præsten. Talen kan være præget af personlige minder om afdøde, hvor pårørende er med til at informere præsten om, hvordan afdødes personlighed var samt hans/hendes bedrifter i livet. Ritualet i kirken kan variere meget fra person til person, fordi længden af ritualet samt indholdet heraf bestemmes af pårørende i fællesskab med præsten.

Ved bisættelse foregår jordpåkastelsen i kirken i stedet for ved graven, som det er tilfældet ved begravelser. Præsten siger følgende ord: ”Af jord er du kommet, af jord skal du blive, af jord skal du igen opstå.” Imens præsten siger disse ord, kaster han/hun jord på kisten 3 gange. Herefter giver præsten sin velsignelse, og i fællesskab beder alle fremmødte i kirken fadervor.

 

Kisten bæres ud til rustvognen

Efter det kirkelige ritual bæres kisten ud til rustvognen, hvor det er aftalt på forhånd, hvem der bærer kisten. De pårørende med kisten forlader kirken, hvor alle andre følger efter. Når kisten bæres ud, er der stilhed blandt alle for at udvise den dybeste respekt for afdøde. Kisten bæres hen til rustvognen, der er parkeret ude foran kirken. Kisten bliver her løftet ind i rustvognen, hvorefter der er mulighed for pårørende at lægge blomster eller andre personlige ting på kisten. Mange siger ved rustvognen et farvel til afdøde. Under denne seance ved rustvognen slår kirkeklokkerne 9 bedeslag. Bedeslag vil sige, at kirkeklokkerne ringer 3 gange med 3 slag med få sekunders interval. Herefter bliver kisten kørt til nærmeste krematorie, hvorefter ceremonien er afsluttet.

 

Det sidste farvel, hvor urnen sættes i jorden

Modsat en begravelse foregår bisættelsesceremonien på flere forskellige dage. Efter kisten er kørt til krematoriet, er ceremonien slut for denne dag. Når kisten så er blevet brændt, afsætter man en ny dag, hvor urnen skal sættes i jorden. Det er meget individuelt og op til de pårørende, hvordan urnen skal nedsættes på urnegravstedet. Dog er urnenedsættelsen den sidste mulighed for at sige farvel til afdøde, og derfor er der mange, som siger ord til afdøde ved gravstedet.

Pårørende vælger selv, hvad der skal ske, når urnen skal sættes i jorden – uanset om det er taler, fuldstændig stilhed eller noget helt 3., der foretrækkes. Bisættelsen er en meget personlig begivenhed, og derfor er det meget individuelt, hvordan ceremonien ved urnegravstedet tager form.