Disse 3 ting skal du vide om smiley-ordningen

Skrevet af Camilla Struck

Smileyerne, som hænger ved diverse fødevarevirksomheder, beretter om, hvorvidt den enkelte virksomhed overholder de gældende regler for håndtering af fødevarer. Smileyens ansigt fortæller, hvorvidt virksomhedens forhold er tilfredsstillende eller ej. Der er mange forhold, der gør sig gældende i beslutningen om, hvor glad smileyen bliver. Læs med her, og bliv klogere på smiley-ordningen.

1. Hvem omfattes af smiley-ordningen?

Der bliver udført kontrolrapporter – altså rapporten med smileyen på – på alle virksomheder, som har med fødevare at gøre. Det kan være alt fra slagtere til bagere, fiskehandlere og naturligvis restauranter. Hvis virksomheden er registreret som en virksomhed samt registreret hos Fødevarestyrelsen, så udføres der jævnligt kontrolrapporter.

Fødevarevirksomhederne ved selvfølgelig ikke, hvornår de får besøg af smiley-ordningen, da dette ville give et uærligt indtryk af omstændighederne, fordi virksomheden kan forberede sig på besøget. Kontrollen sker oftest et par gange i året, men er meget afhængig af hvilken slags fødevarer, der er tale om.

2. Hvilken betydning har en smiley?

Alle fødevarevirksomheder vil naturligvis helst have den helt glade og grønne smiley, der bevidner om, at alle forhold er, som de skal være. Smileyen kan du trygt altid stole på, dog er der en ting, du skal være opmærksom på. Når kontrollen foretages, er det ikke hele virksomheden, der endevendes, men man udfører nogle stikprøver her og der. Derfor kan smileyen kun fortælle, hvorvidt de kontrollerede områder var i orden under besøget. Læser man nærmere på kontrolrapporten, kan man tjekke, hvilke områder der er blevet kontrolleret.

Smileyen har 4 forskellige grader, som er følgende:

1. Ingen anmærkninger
2. Indskærpelse
3. Påbud eller forbud
4. Bødeforlæg, politianmeldelse eller autorisation eller registrering frataget.

Hvis en virksomhed ikke har haft nogen anmærkninger 4 gange i træk, får den en elite-smiley, som bevidner om, at forholdene har været i orden over en længere periode.

3. Hvad tjekker man op på ved et kontrolbesøg?

Det er som sagt meget forskelligt, hvad der bliver tjekket ved hvert besøg. Men som udgangspunkt tjekkes det altid, om kontrolrapporten – altså den forrige – hænger tydeligt for kunderne ved indgangen. Hvis den ikke gør dette, og virksomheden endvidere før har fået at vide, at de skal sørge for dette, kan det føre til en indskærpelse.

Ved hvert besøg kontrollerer man altså, om offentliggørelsen af resultaterne hænger synligt for kunderne, et af flere hygiejneområder samt egenkontrollerne. Man tjekker alt fra temperaturer til opbevaringer samt mærkning og information om fødevarer.

Vidste du at…

… materialister og apoteker også kan blive tjekket af Fødevarestyrelsen? Her udføres kontroller dog meget sjældnere, da risikoen for, at kunder kan blive syge eller smittet med noget på grund af manglende overholdelse af reglerne, er meget lav. Dog skal reglerne naturligvis stadig følges – men virksomheder som disse bliver ikke tjekket med mindre, der er behov for det.