Hold afstand fra hunde med gul sløjfe på halsbånd

1. november 2021

”Hold dig på afstand”. Det er det formål, som den gule sløjfe på hundens halsbånd har til formål at signalere. Den lille gule sløjfe betyder nemlig, at hunden har brug for ekstra plads og IKKE har lyst til at hilse. Sløjfen har vundet frem i Danmark og 15 andre lande, efter der i Sverige blev ført en ”Gul Hund”-kampagne i 2012. Kampagnen havde netop det formål, at hundeejere fik muligheden for at signalere, at de af den ene eller anden årsag ønskede, at andre tog afstand fra deres hund.

 

Hunde kan bærer den gule sløjfe på halsbåndet, fordi:

  • De er syge eller gamle
  • De lige har skiftet familie og har behov for ro
  • De har nemt ved at føle sig utilpasse og usikre
  • De er i løbetid
  • De har dårlige opleveler med at hilse på andre hunde
  • De er i gang med et trænings- eller genoptræningsforløb
  • De lige er er kommet sig efter en operation

… Og meget andet!

 

Uvidenhed frem for mangel på respekt

Mange hundeejere mener, at det er de færreste, der respekter sløjfen på hundens halsbånd. Hundeejer Liselotte Nielsen udtaler dog under hendes interview i Go’ morgen Danmark, at det ikke er mange, som ved, hvad den gule sløjfe betyder. Selvom hendes hund bærer den gule sløjfe er hun nødsaget til at råbe ord som ”min hund har ikke lyst til at hilse – vil du være sød at holde afstand?” eller andet lignende for at holde afstanden til andre hundeejere. Selvom ”Gul Hund”-kampagnen fra Sverige blev iværksat for mange år siden, er den gule sløjfe således stadig ny viden for rigtig, rigtig mange. Flere Facebookopslag som følge af indslaget i Go’ morgen Danmark bekræfter, at der er for stor uvidenhed omkring den gule sløjfes betydning. En Facebook-bruger skriver eksempelvis: ”Smart, har selv brugt det førhen, men folk anede ikke det betød 'afstand', så det jo ikke fedt”.

 

”Min hund gør ikke noget!”

”Min hund gør ikke noget” eller ”min hun kan med alle” er ofte ord, som Liselotte Nielsen bliver mødt med, når hun informerer forbipasserende om at holde afstand til sin hund. Det er formentlig ikke af dårlig intention, at andre danskere reagerer, som de gør. De tænker blot, at deres egen hund ikke gør nogle noget ondt, men der kan være mange årsager til, at hunde med sløjfer har det bedst udelukkende i selskabet med sin hundeejer. Befolkningens uvidenhed omkring sløjfen betyder, at mange dyreklinikker blandt andet opfordrer danskerne til at forsøge at sprede budskabet på de sociale medier, så hundeejere fremover opnår større signalværdi ved at placere sløjfen på hundens halsbånd.

 

Dyrlægen Frederik Meyland-Smith udtager, at jo oftere hundes grænser bliver overskredet, desto sværere det for hunden at overvinde sin frygt eller lignende. Derfor opfordrer han alle hundeejere til at spørge, før man lader sin egen hund hilse på en fremmed hund. Det er den bedste løsning i dag, hvor den gule sløjfe endnu ikke har opnået den opmærksomhed og viden, som man kunne håbe.