Modeinspiration fra 2018

20. september 2020

Bliv inspireret af disse 6 tendenser for 2018

Moden bliver heldigvis mere og mere divers, og personlighed i sin påklædning er populært som aldrig før. Det betyder dog ikke, at tendenser er et overstået fænomen - og heldigvis for det! Trends er nemlig en veloplagt mulighed til at udvide sit klædeskab og lade sig inspirere af andre.

Forskellene mellem kvindemode og herremode bliver mere og mere udvaskede, og i dag er modebilledet i højere gad præget af tendenser på tværs af køn. Maskuline og feminine detaljer kan blandes for nogle yderst moderne looks. Her er 6 trends, du med fordel kan lade dig inspirere af fra 2018, når du skal sammensætte din garderobe - uanset, om du er kvinde eller mand.

 

  1. Tern, tern og flere tern

Den her kommer man bare ikke uden om; der skal tern på tøjet. Couture, high fashion og streetwear-scenen har alle taget imod denne tendens med åbne arme. Her er virkelig mulighed for at sætte et personligt præg på sin stil, da ternene kan bruges på både bukser, trøjer, hatte og alt andet. Du har også mulighed for at vælge tern i et hav af forskellige farver, som kan bringe kant til dit udseende.

 

  1. Sporty er (stadig) in

Det er efterhånden et par sæsoner siden, den sporty stil blev introduceret i modeverdenen. Det hænger i høj grad sammen med indtoget af streetwear-stilen, der har gjort det moderigtige tøj mere afslappet og “comfy” - bedst illustreret af oversize-pasformen som en af tidens mest moderne silhouetter. Sneakers er stadig et hit til både mænd og kvinder, ligesom du med fordel kan bringe sweatpants, hættetrøjer, kasketter og lignende ind i dit outfit.

 

  1. Gør som din gamle biologilærer

Én af de nye tendenser fra 2018 - og som højst sandsynligt blot vil vokse i 2019 - er “outdoor-looket”. Mærker som Patagonia, The North Face og Salomon vinder frem. Tag imod fleecetrøjer, Fjällräven-bukser og lignende, som du kender fra din gamle biologilærer, og mix det med mere klassiske stykker og streetwear-silhouetter. Gør du det rigtigt, kan du opnå et mere særpræget look, der i høj grad supplere det moderne “dad”-look. 

 

  1. På med hatten

Kasket, bøllehat, hue eller noget andet? Hatte af alle slags er helt oppe i tiden, og du har mange muligheder for at sætte kant på dit outfit. Med en sort kasket kan du styrke et normcore look, med en farvet bøllehat kan du gøre dit outfit mere særpræget, ligesom en hue kan give et mere street look til en ellers klassisk påklædning - foruden at være praktisk og varm på hovedet. Hold også øje med alpehuen, som bliver mere og mere populær!

 

  1. Der skal farve på!

Bland sorte, hvide og natur-farver med enkelte mere markante farver for at vise stilistisk overskud. Vælg røde, gule eller grønne farver som supplement til den ellers mere tilbageholdende farvekode, som er moderne i Skandinavien.

 

  1. Lad det stikke i flere retninger

Sørg for ikke at få for faste vaner, når du shopper nyt tøj. Mere end nogensinde før er moden omskiftelig og nye tendenser opstår hele tiden. Derfor kan du med fordel lade din stil stikke i flere retninger - den fedeste stil er altid en personlig stil. Find de looks, du bedst kan lide og lad dig inspirere af disse. Bland streetwear med klassiske silhouetter og top det med outdoor- eller couturereferencer.

 

Er du i tvivl om, hvor du kan finde de helt rigtige ting til din garderobe? Har du brug for inspiration til at finde det bedste online-shopping, kan du læse vores artikel om de 9 webshops, du bare skal kende her.